Hjælp til ny udstilling om dansk 1864-krigshelt

G5 har tidligere hjulpet Bornholms Forsvarsmuseum, og i 2020 har vi igen bestået med med lanceringen af en ny mini-udstilling for den danske krigshelt løjtnant Anker. Anker blev kendt for sin heltemodige ledelse af Skanse 2 under slaget ved Dybbøl i 1864. Hans navn blev kendt både i den danske befolkning, hos Christian IX og hos endda hos den preussiske ledelse, som beordrede han skulle tages til fange levende.

Anker var bornholmer, men meldte sig frivillig til artilleriet allerede før krigen brød ud i 1864. På Bornholms Forsvarsmuseum kan man lære mere om Anker, hans bedrifter og se den sabel han havde med sig i felten under slaget om Dybbøl. Er man på besøg på Almegårds Kaserne, så kan man også tage et smut forbi Ankers mindestue, hvor der hænger et flot portrætmaleri af ham.

Planche fra udstillingen om løjtnant Anker.

Bornholms Museum har haft Ankers sabel i udstillingen i mange år, men i 2019 blev det besluttet, at den danske krigshelts sabel fortjente en særudstilling. Besøgende på museet kunne derved lære mere om hans heltegerninger og om slaget ved Dybbøl i 1864.

G5 har bistået med planlægning, fotografering, tekstforfatning og grafisk design af de plancher, som skulle udgøre den nye udstilling. I juli 2020 blev de fire nye plancher leveret til museet, hvor den nye udstilling blev opsat på 1. sal.

G5 anbefaler alle med interesse for dansk krigshistorie, at besøg Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne. Det er en sand skattekiste af genstande fra det danske forsvar gennem 400 år. Dertil indeholder museets samling en lang række genstande og spændende historier fra den tyske og sovjetiske besættelse.

Du kan læse mere om Bornholms Forsvarsmuseum på deres hjemmeside www.formus.dk, hvor du også kan se mere om andre spændende genstande i samlingen.